Stor bil - lille brand
Indsendt af Mikael Lund den ons, 07/11/2018 - 09:14
Brandfolkene fra Falck i Brande måtte tidligt ud af fjerene her til morgen: Kl. 05.28 indløb der melding om brand i en lastbil på Ejstrupholmvej.
Ifølge indsatsleder Leon Nielsen var dramatikken dog til at overskue: En sammensmeltning af nogle kabler havde medført noget røgudvikling, men ingen synlige flammer, så brandfolkene kunne hurtigt returnere til Falck-stationen.
Var lastbilen gået i stå nogle få hundrede meter længere østpå på den anden side af den tidligere kommunegrænse mod Nr. Snede, havde det iøvrigt været brandfolkene herfra, der skulle have været tidligt op.
Tilføj kommentar