Status quo for affaldsindsamling

Den autoriserede indsamling og vejning i forlængelse af Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling d. 18.-19. april udført af Ikast-Brande kommune viste, at der i år i alt blev indsamlet 860 kg affald + det løse; alt i alt blev det til ca. 1 ton affald, præcis det samme, som der blev samlet ind i 2014. Det på trods af, at der blev samlet affald hele 13 steder i kommunen mod 11 steder i 2014. Nye på listen over indsamlingssteder var Ejstrupholm, Engesvang, Boest og Krondal, til gengæld var Uhre faldet fra, og i Nr. Snede opgav man at gennemføre indsamlingen, da kun en enkelt mødte op.

Der var meget stor forskel på deltagelsen fra by til by, bl.a. kunne kommunens 2 største byer, Ikast og Brande, kun mønstre omkring en halv snes affaldsindsamlere hver. Det antal blev overgået af både Krondal, Brandlund mellem Uhre og Brande, Isenvad og Engesvang, og i Drantum mødte ikke færre end 31 op for at rydde op langs indfaldsvejene og på sportspladsen. Ingen overgik dog Blåhøj, hvor de lokale spejdere fra Royal Rangers og beboerforeningen havde trommet ca. 60 affaldsindsamlere sammen.

Blandt de mere eksotiske fund nævnes nogle stjålne computere (som blev afhentet af politiet), et plastikjuletræ med kæde og fod, en bildør og en nedgravet mappe med forsikringspapirer.

Kommunen belønnede de mange, der trods alt gjorde en indsats for naturen, med pølsehorn og en forfriskning.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul