Starter ny ejendomsmæglerbutik i Brande

Af Villy Guldbrand Jensen -

Brande får sin 4. ejendomsmæglerbutik, når Morten Bak den 1. april slår dørene op som indehaver af LokalBolig Brande på adressen Storegade 38 i Brande.

- Jeg har altid haft en drøm om at blive selvstændig eller medejer, og det kunne ikke realiseres hos EDC som jeg var ansat hos i knap 3 år, fortæller Morten Bak, der nu tager springet som selvstændig ejendomsmægler, og dermed realisere et brændende ønske om at stå på egne ben.

- Vi starter op med to mand og målet er at vi skal være tre på sigt, som sammen skal dække Brande med opland og Give området.

Privatboliger bliver grundstenen, men vi vil også beskæftige os med landbrug og lystejendomme, som jeg tidligere har beskæftiget mig med og videreføre handel og vurdering af erhvervsejendomme.

 

Video af boligen

Vi vil give plads til forskellighed og til skræddersyede løsninger. Boligsalg handler ikke kun om billeder. Et hjem skal opleves, derfor byder LokalBolig-konceptet, som noget nyt, på levende billeder, i form af videopræsentation af boligen fortæller Morten Bak, der til sommer forventer at færdiggøre sin uddannelse som valuar. og Dermed kan han kalde sig både valuar og statsautoriseret ejendomsmægler.

LokalBolig er en kæde af selvstændige ejendomsmæglere som samarbejder med Handelsbanken – som også bliver LokalBolig Brandes nabo – men Morten Bak påpeger at han ønsker at samarbejde med alle pengeinstitutter og at der ikke er nogen økonomisk forbindelse mellem banken og kæden.

Morten Bak var i to byrådsperioder valgt til Ikast-Brandes byråd for partiet Venstre.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul