Stald Artiums første kæphesteridestævne

Tirsdag afholdt Stald Artium for første gang ridestævne. Deltagerne skulle ride på de kæpheste, de selv havde været med til at lave i SFO’en.

- Hvad fodrer man egentlig sådan en kæphest med, forsøgte Brande Bladets udsendte sportsreporter sig med og fik hurtigt svar på tiltale:

- Gulerødder, lød det fra Lærke.

- Og græs, tilføjede hendes klassekammerat Malene. Som de ældste deltagere var pigerne fra 4B placeret sidst i startrækken af de i alt 23 deltagere, der først skulle en tur rundt på dressurbanen og derefter videre til springbanen.

Lærke havde døbt sin hest Diamond; det skulle Malenes også have heddet, men da navnet således allerede var optaget, kom den i stedet for til at hedde Josefine. Andre kæpheste lød navne som Lynet, Luna, Poca, Pony og Coco, men lige lidt hjalp det – ingen af dem kom alligevel, når man kaldte på dem…

Kom med til kæphesteridestævnet på Artium i næste uges udgave af Brande Bladet.

 

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Bannerannonce for dinTandlæge i Brande

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul