Motionsløb på skrump
Efter 27 udgaver af Brandtex-løbet har Brande Motion på onsdag d. 1. maj premiere på afløseren, Hedeløbet, med start fra Brande Rideskole et stykke længere ude ad Nordlundvej.
Muligheden for at forudtilmelde sig udløb søndag middag, og med knap 100 tilmeldte ser Hedeløbet ud til at blive noget mindre end sin forgænger, som senest havde ca. 400 løbere til start.
Det er dog stadig muligt at tilmelde sig en af de 4 distancer på henholdsvis 3,6, 4,6, 9,4 eller 14,2 km på startstedet helt frem til en halv time før de første løbere sendes ud på ruterne.
Børn op til 10 år kan forud for selve Hedeløbet deltage i Rema 1000-børneløbet på enten 200 eller 400 meter, hvilket ikke kræver tilmelding.
Læs mere om løbet her eller på sportssiderne i Brande Bladet. Vejrudsigten for løbsdagen kan ses her
Tilføj kommentar