Bestseller bliver marathon-sponsor

Bestseller bliver ny hoved- og navnesponsor for Aarhus City Halvmarathon. Løbet, der er Danmarks største halvmarathon, løbes på en rute gennem Aarhus midtby, næste gang d. 21. juni 2015.
- I Bestseller er vi stolte over at bakke op om en event, der er med til at sætte Aarhus på landkortet og samtidig skaber glæde for ikke bare de mange løbere, men også de mange tilskuere på ruten rundt i byen. Vi kan også være stolte over setuppet med Aarhus Motion som arrangør, da det er med til at sikre økonomisk opbakning til de lokale idrætsforeninger i Aarhus-området, fortæller kommunikationsansvarlig i Bestseller Jesper Stubkier.
- Det er samtidig en unik mulighed for at give vores medarbejdere en fantastisk oplevelse med fokus på sundhed, motion og trivsel. Håbet er, at mange vil være stolte af samarbejdet og vi ser frem til at se mange af dem på startstregen til juni, siger Jesper Stubkier.
Bestseller Aarhus City Halvmarathon arrangeres af Aarhus Motion, der står bag en lang række motionsløb og events i Aarhus.
Aarhus City Halvmarathon har været afholdt tre gange, og lige fra første år har løbet været en stor succes både i forhold til antal løbere og antal tilskuere. I 2014 deltog over 12.000 løbere, og allerede 82 dage før løbet blev skudt i gang, kunne Aarhus Motion melde udsolgt. Bestseller og Aarhus Motion har indgået en 2-årig sponsoraftale, der foreløbig løber frem til efteråret 2016.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce for dinTandlæge i Brande
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul