Spirituskørsel endte med uheld
Indsendt af Mikael Lund den fre, 27/05/2016 - 08:59
En 19-årig mandlig brandit kørte natten til fredag klokken 00.35 galt på Sdr. Ommevej ved Skærlund.
Han kom ifølge politiets oplysninger kørende i nordøstlig retning med ca. 110 kilometer i timen på en strækning, hvor man må køre 80 kilometer i timen.
Han mistede herredømmet over sin bil, kørte over i modsatte kørebane og endte i grøften, hvor bilen lan-dede på taget.
Manden var uskadt og blev af politiet taget med på sygehuset i Herning for at få foretaget en blodprøve.
Den viste en spirituspromille på 1,74, og manden vil derfor blive sigtet for spirituskørsel.
Tilføj kommentar