Solen skinner, Brande vinder

Brandes forsvarsklippe, Christoffer Nielsen, forsøger sig uden held med et hovedstød i kamp med to Ikast-forsvarere.

Fraregnet FC Midtjyllands superligamandskab var det kommunens to højest rangerende seniorhold, der tørnede sammen, da Brande IF søndag middag for første gang siden nedrykningen til serie 2 i 2014 inviterede til serie 1-fodbold på Brande Stadion på noget, der mest af alt mindede om en sommerdag.

Modstanderen var Ikast FS, og første halvleg bar præg af, at de gulklædte IFS'ere var blevet blæst ud af banen i 1. halvleg af sæsonpremieren mod Oksbøl, der trods udebane kunne gå til pause med en komfortabel føring på 5-0 og endte med at vinde premierekampen i Ikast med 5-2.

Hjemmeholdet sad totalt på begivenhederne i 1. halvleg af søndagens opgør, og selv ikke graverende opspilsfejl hos værterne formåede gæsterne af veksle til chancer.

I stedet kom Brande fuldt fortjent foran efter 25 minutters spil, da bolden efter forarbejde i venstresiden af tilbagevendte Jonas Østergaard og Kristian Koch Jensen endte lige udenfor for feltet hos Lasse Skov, der tordnede den i netmaskerne.

Fem minutter senere blev det 2-0, da Kristian Koch Jensen og Nikolaj Jakobsen 1-2-spillede sig gennem Ikast-forsvaret med førstnævnte som afslutter.

Gæsterne kom noget mere optimistisk ud til 2. halvleg og blev belønnet med en reducering efter 58 minutter, men 21 minutter senere afgjorde Brian Jakobsen reelt kampen, da han med et knastørt vristspark fra 20 meter kanonerede læderet i kassen til 3-1 uden chance for IFS-keeperen.

Samme Brian Jacobsen blev dobbelt målscorer dybt inde i dommerens tillægstid, da han køligt lagde en returbold fra sit eget skudforsøg i nettet henover 2-3 liggende Ikast-spillere og gjorde det til slutresultatet 4-1 til Brande.

Læs mere om kampen i Brande Bladet tirsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Læs BrandeBogen

Brande Jul 2019