Af Bjørn Kassøe Andersen, servicemedarbejder og direktør i Lokalpleje Danmark

Socialdemokraterne i Ikast-Brande Kommunes byråd svingede i et nyligt debatindlæg pisken over den hollandske Buurtzorg-model og Ikast-Brande Kommunes pilotprojekt for sygepleje og hjemmepleje i Bording-Engesvang. Byrådsmedlemmerne Frank Heidemann og Birthe Sørensen fik desværre, og ikke for første gang, blandet en del ting sammen.

En ændring af, hvem der reagerer på borgeres nødkald om natten, skulle ifølge de to byrådsmedlemmer have afgørende indflydelse på pilotprojektets vilkår. Ændringen er meget lille. For eksempel var der de sidste 2 uger, hvor opgaven lå hos Lokalpleje Danmark, ingen aktivitet overhovedet om natten.

I en Buurtzorg-model dækkes natlige nødkaid ideelt set også i en Buurtzorg-organisation. Under opstart med kun ét eller to teams og meget lidt natarbejde sker det i samarbejde med en leverandør, som i forvejen har vågne nattevagter. Et sådant samarbejde har et flertal i byrådet nu har sagt ja til. Det blev foreslået af Lokalpleje-teamet både før, under og efter udbuddet af pilotprojektet. Andre, som ville byde på opgaven, kunne have foreslået det samme. Andre danske kommuner organiserer den natlige pleje på tilsvarende vis.

Den meget lille ændring skulle ifølge de to byrådsmedlemmer umuliggøre en evaluering af pilotprojektet. Vi tager den lige igen med et par tal. Siden pilotprojektets start har Lokalpleje-teamet haft under 1 times nat-leverance om måneden. Kommunens afregning for dette har ligget på under 1000 kr. om måneden. Teamet løser stadig planlagte natopgaver i Bording og Engesvang – mens de få nødkald på en tidsbegrænset aftale nu klares af Ikast-Brande Kommunes vågne nattevagter. Afregningen justeres tilsvarende. I vores verden kaldes det for samarbejde.

Løn- og arbejdsvilkår for ansatte hos Lokalpleje er på niveau med eller bedre end kommunalt ansatte. Det er skrevet ind i kontrakten med Ikast-Brande Kommune – og hvem pokker ville arbejde her, hvis ikke det var tilfældet? Lokalpleje Danmark følger overenskomsten mellem FOA og KA Pleje. Både virksomhed og virksomhedens arbejdsgiverorganisation, KA Pleje, ønsker at indgå overenskomst med Dansk Sygeplejeråd.

Sygeplejerskernes fagforening har sagt nej til at indgå overenskomst med KA Pleje og insisterer på, at Lokalpleje Danmark skal tiltræde en af fagforeningens eksisterende overenskomster. Lokalpleje Danmark er villig til at tiltræde den kommunale overenskomst, men ønsker i så fald også en lokalaftale med vilkår tilpasset Buurtzorg-modellen. Det siger Dansk Sygeplejeråd nej til. Vi har siddet i møder med fagforeningens topforhandlere fra København i godt et halvt års tid – og er blevet enige om at holde en pause. Fra begge sider er der en intention om at genoptage forhandlingerne på et senere tidspunkt.

Modviljen hos de socialdemokratiske byrådsmedlemmer fører til brug af klassiske skræmmeord: Der ”udliciteres til et privat firma”. Her er, hvad Frank Heidemann og Birthe Sørensen ikke nævner: Lokalpleje Danmark er en selvejende virksomhed, der drives ud fra socialøkonomiske principper. Og de to politikere kunne med Frank Heidemann som formand for kommunens sundheds- og omsorgsudvalg selv have igangsat et lignende internt pilotprojekt, efter at et helt byråd kom begejstret hjem fra en studietur og besøg hos Buurtzorg i Holland i 2016.

Pilotprojektet blev til virkelighed, da Lokalpleje Danmark, i 2019 bød ind og Ikast-Brande Kommune takkede ja. Siden har kommunen besluttet selv at lade sig inspirere i samme retning. Vi arbejder ud fra et almennyttigt formål: At hjælpe borgere, der har brug for det, til at leve så godt og selvhjulpet som muligt. Med lidt hedekraft, i god dialog med kommunen og i partnerskab med hollandske Buurtzorg har vi nu i Bording-Engesvang etableret det, som alle vist synes er en god idé: Sygepleje og hjemmepleje, hvor der kommer færrest muligt forskellige medarbejdere i borgernes hjem. Vi gør det personligt og professionelt, og vi sætter mennesker før systemer.