Smukt løbevejr - alt for få løbere

Trods smukt løbevejr havde kun omkring 125 motionsløbere fundet vej til Brandlund Hede for at deltage i den fjerde udgave af Hedeløbet. Motionsløbet, som indtil for tre år siden hed Brandtex-løbet, nåede dermed et historisk lavpunkt i deltagerantallet. Sidste år deltog 181 løbere.

Nyskabelsen, et trailløb på ca. 8 km. som for en stor dels vedkommende foregik på det nyanlagte mountainbikespor på heden, var med blot 8 deltagere heller ikke ligefrem en bragende succes, og Rema-aben, der tidligere har haft op imod et halvt hundrede børn i hælene i børneløbet, havde i år kun samlet en halv snes konkurrenter i alderen op til 10 år.

Mens vejret således ikke kunne forklare det svigtende fremmøde, vurderede arrangørerne, at sammenfaldet med andre motionsløb - Sdr. Omme-løbet samlede således over 400 deltagere tirsdag aften - kombineret med den forestående lange Kristi Himmelfartsweekend bar hovedparten af skylden, og løbet gennemføres derfor igen til næste år, som altid den første onsdag i maj.

Se resultaterne af Hedeløbet her: http://lapio.dgi.dk/event/2016-hedeloebet-brande/results og se billeder fra løbet i galleriet nederst på forsiden.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul