Smågrise endte i grøften

Skærtorsdag kl. 11.19 forulykkede en svinetransport på vej i sydgående retning på Midtjyske Motorvej, da et af lastbilens fordæk punkterede tæt ved afkørsel Brande S.

Bilens chauffør, en 57-årig mand fra Brande, mistede herredømmet over køretøjet, som pløjede gennem midterautoværnet og endte i grøften på modsatte side, hvor det landede på siden.

Uheldet kostede ca. 10 smågrise livet, mens de øvrige efter at være blevet tilset af en dyrelæge kunne omlastes til en anden svinetransport.

Hjemmeværnet blev tilkaldt for at dirigere trafikken, og motorvejen var delvist spærret frem til omkring kl. 13.

Ud på aftenen var der igen bud efter de lokale brandfolk, der havde bistået ved oprydningen efter uheldet.

Kl. 21.10 indløb der alarm om en skorstensbrand på Blåhøj Mosevej, hvor det ganske rigtigt brændte lystigt i en skorsten.

Efter at have slukket ilden og renset skorstenen, blev opgaven overgivet til skorstensfejeren.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul