Siemens udvider med 8 MW havvindmølle

Den nye SWT-8,0-154 gearløse havvindmølle øger den årlige energiproduktion med op til 10%.

Siemens Wind Powers hav- og landvindmøller har med den nye 8 MW-mølle rundet endnu en milepæl. Møllen er baseret på den eksisterende gearløse teknologi, og den første mølle vil blive installeret i begyndelsen af 2017. Sammenlignet med 7 MW-møllen vil den give mulighed for op til 10% højere årlig energiproduktion.

Opgraderingen er muliggjort via ny magnet-teknologi med endnu højere effekt. I lighed med en tidligere opgradering fra 6,0 MW til 7,0 MW, vil 8-MW-møllen drage fordel af den etablerede forsyningskæde og gennemprøvede komponenter til havvindmøller.

- Vi arbejder konstant på at sænke enhedsudgifterne til vindenergi, og de gearløse havvindmøller giver os mulighed for at gøre dette med den lavest mulige risiko, siger Michael Hannibal, CEO for Siemens Wind Power havvindmølledivision og fortsætter:

- Med den samme gennemprøvede pålidelighed som vores succesfulde 6 og 7-MW-modeller, vil SWT-8,0-154 være det nye benchmark for den gearløse havvindmølleteknologi på markedet.

Ca. 150 gearløse 6 MW-møller allerede installeret og idriftsat, og de to SWT-7.0-154 prototyper installeret på Østerild testcenter klarer sig over al forventning. På land har Siemens i alt 1240 gearløse vindmøller i drift på verdensplan ved udgangen af marts måned.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul