Siemens-møller til verdens største havmøllepark

DONG Energy har valgt Siemens som foretrukken leverandør til Hornsea Project One Havmøllepark.

Hornsea-projektet befinder sig 120 km ud for den britiske østkyst og bliver verdens største havmøllepark med en kapacitet, der er næsten dobbelt så stor som den nuværende rekordindehaver London Array Havmøllepark.
Som foretrukken leverandør skal Siemens levere op til 171 7.0MW vindmøller. Levering af vindmøllerne er betinget af bindende kontrakt, og at DONG Energy træffer endelig investeringsbeslutning, hvilket forventes i andet halvår af 2016.

- Vores beslutning om at vælge Siemens som den foretrukne leverandør til Hornsea Project One er vigtig i vores arbejde for at reducere prisen på energi, siger Mats Vikholm, Senior Vice President i DONG Energy, Wind Power.

Han fortsætter:

- 7MW-møllen er en opgradering af 6 MW-platformen, som vi kender ganske godt fra Westermost Rough i UK (som blev indviet forleden, red.) og Gode Wind 1+2 i Tyskland. Større og mere omkostningseffektive vindmøller er afgørende for, at vi kan nå vores mål om at reducere prisen på energi fra havmøller til EUR 100/MWh i 2020.

Ud over at være den foretrukne vindmølle til havmølleparken Hornsea vil Siemens-vindmøller også blive anvendt til Race Bank og Walney Extension fase 2, som blev offentliggjort tidligere på året.

Michael Hannibal, CEO Offshore i Siemens Wind Power and Renewables Division:

- Vi er meget tilfredse med, at DONG Energy igen har valgt Siemens som foretrukken leverandør til de store UK-projekter Walney Extension fase 2 og Hornsea Project One. Vores avancerede modeller af vores direct drive-vindmøller med en kapacitet på 7 MW vil øge output fra disse to havmølleprojekter og bidrage til at sænke prisen på energi. Vores nye fabrik i Hull, UK skal understøtte projekterne og fremme væksten i den britiske offshore-industri.

Hvad angår Race Bank har DONG Energy indgået en aftale med Siemens om levering af 91 styk 6 MW-vindmøller med funktioner, der fremmer deres performance, og som medfører en samlet kapacitet på op til 580 MW. I forbindelse med Walney Extension fase 2 (op til 330 MW) har DONG Energy nu indgået en kontrakt med Siemens på 7 MW-vindmøllen. Kontrakten for Walney er betinget af, at DONG Energy træffer endelig investeringsbeslutning.

Fakta om Hornsea Project One:

• Hornsea Project One ligger 120 km ud for Yorkshires kyst.
• Projektet dækker et areal på ca. 407 km2.
• Når havmølleparken står klar, kan den dække ca. 800.000 britiske husstandes elektricitetsforbrug.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul