Siemens Gamesa overtager konkurrent delvist

Siemens Gamesa Renewable Energy (SGRE) offentliggjorde tidligere i dag, at vindmøllevirksomheden har indgået en aftale om at erhverve udvalgte aktiver i den tyske vindmøllevirksomhed Senvion, der tidligere på året måtte erklære sig insolvent. I handlen indgår en stor del af Senvions europæiske onshore servicevirksomhed, virksomhedens intellektuelle rettigheder og viden samt vingefabrikken i den portugisiske by Vargos. Prisen udgør 200 mio. euro.

Med opkøbet får Siemens Gamesa ansvaret for at vedligholde vindmøller med en samlet produktionskapacitet på næsten 69 GW. Produktionsanlægget i Portugal betegnes af Siemens Gamesa som værende blandt Europas mest konkurrencedygtige produktionsfaciliteter:

Vagos-anlægget vil bidrage til at styrke Siemens Gamesas industrielle værdikæde og mindske afhængigheden af ​​leverandørforsyning fra Asien og mindske volatiliteten midt i usikkerhederne i de aktuelle handelsspørgsmål. Samtidig supplerer produktionsanlægget den eksisterende SGRE-vingekapacitet, oplyser Siemens Gamesa i en pressemeddelelse.

Erhvervelsen af Senvions know how giver Siemens Gamesa mulighed for at forbedre sin teknologiportefølje yderligere til fremtidig Siemens Gamesa-udvikling.

Som en del af overtagelsen forventer Siemens Gamesa at overtage ca. 2.000 Senvion-ansatte.

Handlen er betinget af de relevante myndigheders godkendelser og forventes ikke at få indvirkning på Siemens Gamesas årsregnskab for 2019. Til gengæld forventer Siemens Gamesa, at opkøbet vil styrke virksomhedens konkurrenceevne på de vigtigste europæiske markeder inden for service- og onshore-segmenterne.

Derimod får købet næppe indflydelse på de varslede fyringer på Siemens Gamesas fabrikker i Ålborg og Brande, hvor der vil blive sat navn (og dermed antal) på de ansatte, der skal afskediges, på torsdag. Siemens Gamesa har tidligere oplyst, at man forventer at skille sig af med ca. 600 af virksomhedens danske ansatte, heraf ca. 350 i Brande.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul