Sidste tog er ikke kørt
"Det sidste tog er kørt" lyder en overskrift om ændring af togafgange; det passer jo ganske enkelt ikke; togene kører fortsat, der er blot fjernet en morgenafgang mod Herning og Vejle, det eneste problem er, at nogle skal stå en halv time før op om morgenen. Togdriften er dyr, og overalt skal der optimeres; jeg kunne se problemet hvis der pludselig ingen tog var.
Folk er blevet for forvænte og forkælede med afgange. Det er utroligt, at folkevalgte politikere, fra folketingsvalgte til kommunalt valgte, i den grad går ind i debatten. Det er efter min mening kun for at få vælgertække. Mange har lange rejsetider til deres arbejde, enten med offentlig transport eller eget befordringsmiddel; her klager man ikke, men at skulle stå en halv time før op om morgenen for at komme til Herning eller Vejle, kan sætte så meget i gang, skriger nærmest til himmelen.
Glæd Jer dog over, at der stadig kører tog, og at det sidste tog ikke er kørt.
Knud Brix Bertelsen
Nørre-Snede
Redaktionens note: Overskriften på den pågældende artikel på forsiden af sidste uges udgave af Brande Bladet var rettelig ”Toget er kørt”.
Kommentarer
Hej Knud
Hej Knud
Grunden til at vi andre er så fortørnede over de manglende morgenafgange er, at vi, modsat dig, kan se tingene i et lidt større perspektiv. Samfundsmæssigt og miljømæssigt er det da fuldstændig godnat at erstatte togafgangene med ekstra busser, som sættes ind både i retning Vejle og Herning. Skal der fjernes en afgang med toget, så gør det da, hvor ikke så mange bruger toget. Som jeg husker det, stod der 75 personer på 7:14 toget mod Herning ,da Brande Bladet undersøgte det. Så drop da kl 11 afgangen, som ikke berører så mange. Og husk så at tage de store briller på. Vi - samfundet - sparer ingen penge ved at staten dropper en togaftang, for så at Regionen skal betale for ekstra busaftange
Hej Knud, tænker ikke du
Hej Knud, tænker ikke du kører med tog. Jeg talte hvor mange der skulle med toget 80 personer. Der iblandt rigtig mange unge men også voksne der passer deres arbejde. At vi skal kæmpe for toget er da klart. En rejsende fra Give til Herning har fået 25 min længere rejsetid, så ender det nok med en bil for at køre istedet det vælger flere af de unge også for så kan de kører senere og komme før hjem for at passe ungdomsjob. De passager mangler så om eftermiddagen og det betyder færrer passagere, dyrere drift og på sigt færre tog. Så jo det giver mening at kæmpe for toget, skinnerne er der. Vi slipper for flere biler på vejen og en trafiksikker skolevej både for dem der benytter toget nu og mange år frem. Så kampen slutter ikke før toget kommer igen. Mvh Ulla
Tilføj kommentar