Send en tanke til de pårørende

Jane Alrø Sørensen

Af Jane Alrø Sørensen, generalsekretær Bedre Psykiatri

Pårørende til mennesker med psykisk sygdom lever et hårdere og mere opslidende liv, end de fleste kan forestille sig. Lad os sende dem venlig og taknemmelig tanke her i julen. Og lade os arbejde for, at 2023 bliver et vendepunkt for deres liv og for dem, de kæmper for at passe på.

Hjertebanken når telefonen ringer. Sorg over alt det, der ikke blev som man drømte om. Ensomhed fordi der ikke er tid og overskud til andet end den syge. For slet ikke at tale om de uendelige kampe med kommunen eller sygehuset for at sikre hjælp. Det er hverdagen for tusindvis af forældre, ægtefæller, søskende og andre nære pårørende til mennesker med psykisk sygdom.

Opgaverne og de hårde følelser slider. Mange pårørende bliver fyret eller må gå ned i tid. Mange ægteskaber tager skade. Og i værste fald bliver de pårørende selv ramt af stres, angst eller PTSD.

I Folketingets nye aftale om psykiatrien, er der afsat penge til at give pårørende støtte og undervisning. Hvis det bliver gennemført rigtigt og professionelt, bliver det en kæmpe hjælp. Flere pårørende vil kunne beholde deres arbejde, deres familie og deres hverdag. Og flere mennesker med psykisk sygdom vil blive hurtigere raske.

Lad os indtil da brugen julen som anledning til at være ekstra opmærksomme og taknemmelige overfor de tusinder af mennesker, der kæmper en urimelig kamp mod psykisk sygdom.

Glædelig jul.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul