Sebastian smører mad på Præstelundskolen
På sin rundtur til 40 skoler landet over når Sebastian Klein (bill.) torsdag d. 5. november til Præstelundskolen i Brande.
Her finder den populære tv-vært smørekniven frem og udfordrer eleverne i 1. og 2. klasses smagsløg, når han afholder arrangementet ”Smør din madpakke med Sebastian”.
Først lærer børnene noget om, hvad en sund madpakke skal indeholde, og hvor-dan man sørger for, at den daglige madpakke bliver et interessant bekendtskab frem for en ildelugtende plastbøtte.
Samtidig skal børnene selv have fingrene i bolledejen, så med hjælp fra frivillige fra bestyrelsen i Kvickly Brande, forældre og lærere, skal der laves hjemmelavet pålæg og smages på nye, spændende madkombinationer i ”madjunglen”.
Arrangementet er en del af GoCook, som har til formål at skabe den første generation af børn og unge, der er bedre til at lave mad end deres forældre.
Tilføj kommentar