Satte ild i Harrild Hede
Indsendt af Mikael Lund den man, 03/09/2018 - 08:59
Fredag kl. 17.58 blev politi og brandfolk fra Falck i Brande kaldt ud til en brand på Harrild Hede.
Det viste sig, at en 45-årig mand fra Snejbjerg havde været uforsigtig i sin omgang med en trangia, hvorved han havde fået sat ild i underlaget.
Ilden nåede at brede sig så meget, at 4.000 kvadratmeter af heden brændte, inden den var slukket.
Den 45-årige mand kan nu se frem til en bødestraf for overtrædelse af brandlovgivningen.
Tilføj kommentar