Sammenstød ved Kærshovedgård
Indsendt af Mikael Lund den ons, 25/03/2020 - 08:55
En 37-årig mandlig bilist fra Brande var tirsdag kl. 14.43 skyld i et færdselsuheld ved Kærshovedgård øst for Isenvad.
Manden kom kørende ad Gludstedvej i retning mod Kærshovedgård, men han overholdt ikke sin ubetingede vigepligt, da han skulle krydse Tyvkærvej. Her kom en 34-årig mandlig medtrafikant fra Ikast kørende mod vest, og han blev ramt af den 37-årige brandits bil.
Brandfolkene fra Falck i Ikast, som i forvejen var i færd med at slukke en brand i noget halm på Guldforhovedvej ved Bording, blev kaldt til stedet kl. 14.53. Meldingen lød på fastklemte, men ifølge politiets døgnrapport skete der udelukkende materiel skade ved sammenstødet.
Tilføj kommentar