Sammenstød på Drantum Stationsvej
Indsendt af Mikael Lund den man, 28/03/2022 - 09:08
Der måtte rekvireres en ekstra ambulance, da to mandlige bilister søndag eftermiddag kort efter kl. 17 stødte sammen på Drantum Stationsvej.
Her kom en 47-årig mand fra Blåhøj kørende i østlig retning, da han i en blød venstrekurve kom for langt over i den modsatte kørebane.
Her stødte han frontalt sammen med en modkørende bil ført af en 35-årig mand fra Ådum, som var uden skyld i ulykken, med ca. 50-70 km/t.
Ingen af de to mænd kom alvorligt til skade ved uheldet, men de blev begge kørt til regionshospitalet i Gødstrup, hvorfra de senere samme dag kunne udskrives igen uden behandlingskrævende skader.
Tilføj kommentar