Samler underskrifter mod børnehavelukning

Åhavens forældreråd består af (f.h.) Mette Nielsen, Sandra Housted, Michelle Duedahl og Marianne Schnedler Møller, der fik sin mand, Kenneth, til at skrive under på protesten.

Forleden besluttede et enigt Børne- og undervisningsudvalg at lukke børnehaven Åhaven i Brande. Lukningen af Åhaven er midlertidig, og lokalerne overtages af sundhedsplejen og dagplejen. Samtidig vedtog udvalget, at Åhavens fremtid skal genvurderes, når sundhedsplejen og dagplejen fraflytter lokalerne igen.

Det har fået Åhavens forældreråd på banen med en underskriftsindsamling mod lukningen og for Brandes børnehaver, for som Michelle Duedahl fra forældrerådet siger, vil lukningen af Åhaven og den deraf følgende fordeling af børnene ikke kun få betydning for børnene i Åhaven, men også for de øvrige børnehaver i Brande.

Forældrerådet samler underskrifter i forbindelse med Brande Marked og har desuden lagt lister frem i byens butikker - planen er at aflevere underskrifterne til Økonomi- og planudvalget, der mødes på tirsdag, hvorefter sagen skal behandles endeligt i byrådet mandag d. 24. juni.

Læs mere om lukningen af Åhaven i næste uges udgave af Brande Bladet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul