Rundkørsel på Vejlevej tilpasses – får cykelstier i stedet for cykelbaner

For at forbedre trafiksikkerheden for cyklister i rundkørslen, hvor Vejlevej og Thyregodvej mødes, skal der etableres egentlige cykelstier i hele rundkørslen, og samtidig skal den eksisterende cykelbane i rundkørslen nedlægges (illustration: Ikast-Brande Kommune).

I 2021 fik Ikast-Brande Kommune bevilget tilskud fra den statslige cykelpulje til at etablere cykelstier på Vejlevej mellem bygrænsen og rundkørslen ved Thyregodvej.

Det statslige tilskud lyder på godt 3,7 mio. kr. svarende til præcis halvdelen af overslagsprisen på godt 7,4 mio., og Ikast-Brande Kommunes andel af cykelstiprojektet udgør dermed nøjagtigt det samme.

I det oprindelige forslag skulle cykelstierne tilsluttes vest for rundkørslen, så cyklisterne skulle benytte de eksisterende cykelbaner i rundkørslen, men på baggrund af vurderingerne fra en såkaldt trafiksikkerhedsrevisor anbefalede Teknik og Miljø i stedet, at der etableres deciderede cykelstier hele vejen rundt i rundkørslen. Det synspunkt erklærede medlemmerne af Udviklings- og erhvervsudvalget sig enige i, da sagen var på udvalgets dagsorden i onsdags, så derfor skal der nu findes yderligere finansiering til projektet.

Læs mere om sagen i Brande Bladet tirsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Arne Danielsen bannerannonce

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

BrandeBogen 2023