Rotary donerer sang- og melodibøger til Engparken

Af Anne-Marie Pedersen

I onsdag var brugerne af Engparken i Brande inviteret til Festivitas med kaffe og kage.

Anledningen var, ar Foundation udvalget under Brande Rotary havde en gave til Engparken.

Ifølge Svend Eg, som er formand for Foundation udvalget, så er det ikke første gang, at udvalget donerer gaver.

- ” Vi donerer gaver hvert år, både i ind- og udland. I år blev doneringen lokal og til glæde for brugerne af Engparken. Vi havde spurgt ledelsen her på Engparken, om der var noget de manglede. De kom tilbage og sagde, at de gerne ville have nogle nye sangbøger til borgerne. Så er vi jo glade for, at vi kan opfylde deres ønske.  Det er jo det vores forening har til formål - at gøre noget godt for andre og bringe lidt gavn og glæde”, siger Svend Eg.

Den daglige leder på Engparken Pama Sivapalasundaram havde i dagens anledning også fundet det helt store smil frem.

-” Det er virkelig en dejlig gave at få. At der er nogle, som ser os og vores borgere og ønsker at hjælpe os på denne måde, det er vi virkelige taknemmelige for. Det er en gave, som alle vores brugere kan få glæde af. Sang er jo genkendeligt for de fleste og så er sang noget der bringer glæde” smiler Pama.

Efter udleveringen af sangbøgerne var der fællessang, som blev akkompagneret af Engparkens trofaste musikanter Keld Rasmussen og Erik Nielsen.

En del af Foundation udvalget under Brande Rotary, klar til at udlevere sangbøgerne til dagens fremmødte borgere. Fra venstre er det formanden Svend Eg og udvalgsmedlemmerne Jytte Gottlieb og Preben Sørensen. Foto: Anne-Marie Pedersen

 

Foto nederst:

Den daglige leder af Engparken Pama Sivapalasundaram studerer de nye sangbøger sammen med de 2 musikanter. Fra venstre Keld Rasmussen og Erik Nielsen. Foto: Anne-Marie Pedersen

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul