Rosenbedet lægges brak
Nedrivningen af ejendommen Ejstrupholmvej 1 er i disse dage i fuld gang. Det er Spjald Entreprenørforretning, der står for nedrivningen af de bygninger, der senest husede Rosenbedet og Teaterkompagniet.
Det er Bestseller, der har opkøbt bygningerne, og herfra oplyser kommunikationsdirektør Mogens Werge, at modekoncernen ikke har aktuelle planer med området udover at færdiggøre den nedrivning, Ikast-Brande Kommune fastsatte som betingelse for at sælge.
Prisen for ejendommen er ikke oplyst, men den seneste ejendomsvurdering lød på 10 mio. kr.
Sideløbende med nedrivningen er Ikast-Brande Kommune gået i gang med forberedelserne til etableringen af en krydsningshelle på Ejstrupholmvej, der skal gøre skolevejen mere sikker for eleverne på Dalgasskolen.
Tilføj kommentar