Ren skolefodbold
De årlige firmafodboldmesterskaber udviklede sig næsten til ren skolefodbold med sejre til Præstelundskolen og Dalgasskolen.
Der var på forhånd lagt op til et tronskifte i herre A-rækken, hvor de mangeårige vindere, Siemens Oldboys, havde valgt at abdicere fra firmafodboldtronen efter 10 sejre i træk.
Bestseller by Heartland havde stort set gjort rent bord hele dagen, men i finalen mødte de ”muren” i form af holdet fra Præstelundskolen, der vandt slutkampen så overbevisende som 6-0. Vinderne kunne dog havde fået en helt anden skæbne: I deres første puljekamp mødte de Dalgasskolen, som førte 2-0, men det lykkedes Præstelundskolen at få udlignet til 2-2, og siden vandt de puljen på reglen om flest scorede mål. At der var tale om en stærk pulje, beviste Dalgasskolen ved at nå frem til finalerunden i B-rækken, og også her blev det til en ”skolesejr”, da de unge ”Young Guns” fra Only blev besejret i slutkampen.
Læs mere om firmafodboldmesterskaberne i Brande Bladet tirsdag og se mange flere billeder fra årets firmafodboldmesterskaber i galleriet her.
Tilføj kommentar