Ramt i Ikast
Indsendt af Mikael Lund den ons, 21/08/2019 - 08:50
En 23-årig mandlig bilist fra Brande blev tirsdag eftermiddag uforvarende indblandet i et færdselsuheld i krydset Stensbjerg Allé/Stadion Allé i Ikast.
Den 23-årige bilist kom kort før kl. 16 kørende ad Stensbjerg Allé, da en 65-årig mandlig medtrafikant fra Ikast pludselig svingede ud foran ham uden at overholde sin ubetingede vigepligt. Det resulterede i et sammenstød og skader på begge biler, men ifølge politiets oplysninger skete der ingen personskade.
Udover en bøde kan den 65-årige mand fra Ikast formentlig se frem til en ubetinget frakendelse af kørekortet for sin vigepligtsforseelse.
Tilføj kommentar