Præstelundskolens grund udbydes til salg

Når eleverne på den nuværende Præstelundskole til sommer flytter ind på Artium, efterlader de samtidig en skole, der er om muligt endnu mere tom, end den er for øjeblikket på grund af corona-hjemsendelserne.

Til den tid er der dog ingen planer om, at eleverne på et senere tidspunkt skal vende tilbage til den skimmelsvampramte skole, så derfor er der blevet udarbejdet et tillæg til kommuneplanen, der gør det muligt at opføre boliger på grunden, som Præstelundskolen ligger på.

Inden der udarbejdes en mere detaljeret lokalplan for området, skal grunden finde en ny ejer, og Ikast-Brande Kommunes teknik- og stabsdirektør, Kenneth Jensen, foreslår derfor, at grunden sendes i offentligt udbud uden mindstepris. Desuden skal der – så snart det er muligt - udføres en miljøscreening af bygningerne med henblik på indhentning af tilbud på nedrivning.

Udgifterne til screeningen forventes at løbe op i ca. en halv mio. kr.

Nedrivningen af Præstelundskolen vil tidligst blive sat i gang i slutningen af september.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul