Nyvalgt byrådsmedlem beklager udeblivelse

Efter et møde med viceborgmester og gruppeformand Preben Christensen og bestyrelsesmedlem Axel Månsson mandag eftermiddag har Fælleslistens nyvalgte byrådsmedlem, Ismail Yalcin, udsendt følgende udtalelse i forlængelse af sin udeblivelse fra sidste uges konstituerende byrådsmøde:
- Først og fremmest beklager jeg for min udeblivelse uden at have meldt afbud. Jeg er klar over, at man som byrådsmedlem har forpligtelser, som man skal være klar over. Jeg har været meget tidspresset og brugt mange kræfter på at flytte fra København til Ikast, vores vielse i onsdags, og forberedelse til vores bryllupsfest.
I mellemtiden har der været et konstituerende byrådsmøde, som jeg udeblev fra uden at melde afbud. Uanset hvad, så burde jeg som minimum melde afbud, hvilket jeg fejlagtigt ikke har gjort. Dette beklager jeg og lover at det ikke sker igen.
Jeg har en forestående bryllupsfest den 21. december i Hampen, og forberedelserne til denne har heller ikke været helt smertefri. Indflytningen til vores nye lejlighed er heller ikke færdig endnu. Jeg håber, at jeg kan være færdig med alt det praktiske inden udgangen af 2013. Men jeg er klar til arbejdet i byrådet fra årets start, og jeg glæder mig.
Endelig ønsker jeg alle en rigtig god jul og godt nytår.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul