Nordlundvej får helt sikkert et fortov - måske

Byrådet, med undtagelse af de 4 tilstedeværende socialdemokrater, besluttede på sit møde i marts at afsætte ½ mio. til anlæggelse af fortov langs den resterende del af Nordlundvej til rundkørslen og videre ad Ny Sandfeldvej til stien ved åen.
Årsagen til, at socialdemokraterne dengang stemte imod, var dog ikke modstand mod anlæggelse af fortovet som sådan, men et ønske om, at alle anlægsprojekter blev beskrevet, inden der blev foretaget en prioritering af anlægspuljen på i alt 6,5 mio.
Jordbundsundersøgelser har efterfølgende vist, at beløbet er utilstrækkeligt. Ny Sandfeldvej er forberedt til fortov, men en forlængelse af fortovet på Nordlundvej, som allerede nu benyttes som vestlig omfarts-/aflastningsvej, anslås at komme til at koste 2,2 mio.
Afvandingen alene sluger halvdelen af beløbet, mens selve etableringen kommer til at koste yderligere 1,1 mio.
På mandagens møde godkendte byrådet, at Teknik- og Miljøudvalget eventuelt kan anvende resten af anlægspuljen for 2013 (ca. 700.000 kroner) til projektet, og det lille ord "eventuelt" fik et par bemærkninger med på vejen.
Jacob Schnedler (Å) vedkendte sig i denne sammenhæng betegnelsen "sognerådspolitiker", da han fastholdt, at der skal anlægges et fortov på strækningen, som bl.a. er adgangsvej til en spejderhytte og rideskolen. Han ærgrede sig over, at det tilsyneladende var blevet "glemt" i udbygningen af vejen, mens udvalgsformand Ib Lauritsen (V) ikke ønskede "eventuelt" fjernet fra teksten for at bevare muligheden for at anvende de 700.000 andre steder.
Sådan blev det, og anlæggelsen af et fortov på strækningen kommer formentlig nu istedet til at indgå i efterårets budgetforhandlinger.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul