Mindre kulørt byråd
![](https://brandebladet.dk/sites/default/files/styles/full_image_12_col/public/artikler/morten20bak_3_0.jpg?itok=pEdSWhya)
- Ingen af os havde tippet 9 mandater, erkender en ærlig Morten Bak kort efter offentliggørelsen af mandatfordelingen. Han glæder sig over, at Venstre i Ikast-Brande er gået fri af "Løkke-effekten" og tilskriver bl.a. fremgangen en meget ihærdig borgmester, kåringen som årets erhvervskommune og hårdt arbejde i valgkampen.
Før de personlige stemmetal er offentliggjort, kan han ikke vide sig helt sikker på genvalg, men han glæder sig over Venstres deltagelse i et valgforbund med Dansk Folkeparti, de Konservative og Liberal Alliance, som har givet et ekstra mandat.
- Jeg er træt af at miste Anders Udengaard, understreger Venstre-manden fra Brande måske en smule overraskende - mandatfordelingen vil efter hans mening give et mindre kulørt byråd.
Tilføj kommentar