Messerschmidt toppede i Ikast-Brande
Indsendt af bbadmin den man, 26/05/2014 - 16:04
![](https://brandebladet.dk/sites/default/files/styles/full_image_12_col/public/artikler/tove20videbc3a6k-w500_3_0.jpg?itok=zaNPhH_V)
Præcis som i resten af landet fik Dansk Folkeparti et kanonvalg i Ikast-Brande Kommune. Hver tredje vælger satte kryds ved liste O, og ikke færre end 3.819 krydser blev sat ud for partiets spidskandidat, Morten Messerschmidts navn. Det svarer til 24% af de afgivne stemmer.
Næstflest personlige stemmer opnåede Venstres spidskandidat Ulla Tørnæs med 1.379 skarpt forfulgt af Socialdemokraten Jeppe Kofod (1.148) og De Konservatives Bendt Bendtsen (1.128).
Venstres Jens Rohde indtager femtepladsen med 792 personlige stemmer foran den eneste lokale kandidat til Europaparlamentet, konservative Tove Videbæk fra Brande.
Hun opnåede 588 stemmer, 45 flere end SF's spidskandidat Margrethe Auken.
Tilføj kommentar