Det glade vanvid

- Det er det skinbarlige vanvid, udbrød borgmester Carsten Kissmeyer (V) under byrådets behandling af forslaget om et samarbejde med Socialstyrelsens Task Force.
Udsagnet var dog ikke møntet på samarbejdet, men om de regler, der findes på området.
– Samfundet er blevet så procesorienteret, harcelerede borgmesteren og nævnte som eksempler, at vejledningen indenfor aflastning, kontaktpersonstøtte og frivillig anbringelse er på 523 sider. På arbejdsmarkedsområdet er den på over 12.000 sider!
En undersøgelse fra 2011 har afdækket, at der er blevet lavet fejl i 62% af sagerne, og at Ikast-Brande Kommune med 61% ligger meget tæt på landsgennemsnittet. I langt overvejende grad er der dog ikke tale om fejl overfor børnene eller de ledige, men alene procesfejl, fastslog borgmesteren og fik opbakning fra socialdemokraten Inge Dinis:
- Der er tale om bittesmå fejl – det er de store, vi krummer tæer over, sagde hun med henvisning til sagerne i f.eks. Rebild og Esbjerg.
Indledningsvis havde borgmesteren erkendt, at Ikast-Brande Kommune afviger lidt fra landsstandarden på den måde, man angriber det på ved at prioritere samværet med de biologiske forældre højt, men han var ikke nervøs for at få området kigget efter i sømmene.
– Det er godt med andre øjne. Vores tilgang nyder anseelse i faglige kredse, fastslog Carsten Kissmeyer og lagde op til mest mulig åbenhed på området.
Ifølge Ikast-Brande Kommune har antallet af ankesager været faldende og handler primært om kommunikationen med sagsbehandleren.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul