Medarbejder politianmeldt for mistanke om underslæb

Ikast-Brande Kommune har onsdag 26. februar politianmeldt en medarbejder fra et bosted under Psykiatri- og Handicapområdet for mistanke om underslæb mod beboernes kost- og lommepenge. Medarbejderen har haft betroet adgang til at disponere over beboernes penge.
Medarbejderen har på baggrund af sagen valgt at opsige sin stilling og er ikke længere ansat i kommunen.
Kommunen har bedt et eksternt revisionsfirma foretage en uvildig undersøgelse af bostedets kasser til beboernes kost- og lommepenge, bilag og kassebog for årene 2011-2013. Revisionsfirmaets rapport viser, at der er forsvundet 35.000 kr. af beboernes kost- og lommepenge heraf de fleste i 2013, og at der kan være begået underslæb mod flere af beboerne.
På grund af revisionens fund har kommunen besluttet at politianmelde medarbejderen. Politiet varetager herefter den videre efterforskning, og omfanget af et eventuelt underslæb kendes derfor ikke endnu.
Mistanken om underslæb opstod, da medarbejderens kolleger fandt kasserede bilag, som var indsamlet og brugt igen som bilag for fiktive køb. Der er tale om mindre beløb ad gangen, og derfor har det kunnet foregå over længere tid uden at blive opdaget.
Ikast-Brande Kommune beklager dybt, at sagen er opstået. Forvaltningen af beboernes midler beror på gensidig tillid mellem beboere, pårørende og medarbejdere. Derfor har ledelsen øjeblikkeligt indskærpet kontrollen med beboernes midler.
Kommunen vil holde beboerne skadesløse og overvejer at få dækket erstatningen i forbindelse med politisagen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul