Grov vold ved tyrolerfest
Indsendt af bbadmin den man, 10/03/2014 - 09:59
Lørdagens tyrolerfest i Nr. Snede Hallen fik et kedeligt efterspil, da en 34-årig mand fra lokalområdet måtte indlægges på intensivafdelingen på Horsens Sygehus med indre blødninger efter et slagsmål udenfor hallen.
Politiet har identificeret modparten som en 42-årig mand fra Ejstrupholm-området.
Et vidne har forklaret, at de 2 mænd kom i klammeri, og at den 34-årige selv indvilgede i at gå med udenfor. Her tildelte han ifølge vidnet først den 42-årige et slag, hvorefter han selv blev slået to gange. Efterfølgende opstod der tumult, og episoden mundede altså ud i, at den 34-årige måtte køres på hospitalet.
Politiet opfordrer alle, der har overværet episoden, om at henvende sig til dem med oplysninger.
Tilføj kommentar