Gårdbrand på Risbjergvej
OPDATERET: Falck blev søndag aften kort efter kl. 19 kaldt til Risbjergvej 79, hvor der var udbrudt brand i et udhus, der blev benyttet som fyrrum.
Branden truede med at brede sig til nabobygningen, som ligger vinkelret på fyrrummet og anvendes til beboelse.
Alle beboere var dog sluppet ud i god behold, inden brandvæsenets ankomst, og heller ingen dyr kom til skade.
Fyrrummet udbrændte totalt, og slukningsarbejdet vanskeliggjordes af, at tagkonstruktionen mellem udhuset og beboelsen var sammenbygget. Derfor valgte indsatsleder Jan Sørensen at tilkalde en kran med grab, dels for af sikkerhedsmæssige årsager at få fjernet skorstenen, dels for at få tagkonstruktionen rykket af udhuset.
Indsatsen varede frem til kort før midnat, hvor brandbilerne igen kunne returnere til Falck-stationen.
Tilføj kommentar