16-årig løsladt efter grundlovsforhør
Indsendt af bbadmin den man, 16/09/2013 - 10:15

En 16-årig dreng fra Brande var fredag en tur omkring Retten i Herning, hvor han blev fremstillet i grundlovsforhør for sin andel i røveriet mod Kwik Spar på Gl. Landevej i Herning i forrige weekend.
Den 16-årige erkendte sin brøde, hvorefter anklageren frafaldt kravet om varetægtsfængsling. Det betød samtidig, at den 16-åriges 2 medgerningsmænd, en 17-årig mand ligeledes fra Brande samt en 15-årig dreng fra Havndal ved Randers ligeledes blev løsladt. Begge havde siddet varetægtsfængslet i surrogat, d.v.s. på en lukket institution, siden i søndags.
Løsladelserne ændrer dog ikke på, at der venter alle 3 et retsligt efterspil for røveriet, men skal udelukkende tages som et tegn på, at politiet anser forbrydelsen som fuldt opklaret.
Tilføj kommentar