Påskemarked på Brandlundparken
For mange bliver det ikke rigtig påske, før de har aflagt besøg på Brandlundparkens traditionsrige påskemarked, og selvom tilstrømningen af gæster ikke var overvældende ved arrangementets start, blev der efterhånden fyldt godt op ved bordene i caféen, der fredag sammen med Bikuben lagde lokaler til dette års udgave af påskemarkedet.
Ikke mindst ved tombolaen brændte mønterne i lommen på de fleste, og rigtig mange indkasserede da også en gevinst eller to for den beskedne investering af en tyver.
Påskepynt og -dekorationer var ligesom drømmekage og boller også til at komme til for penge, og i Bikuben solgte daghjemsbrugerne de bolsjer og småkager, de selv havde fremstillet i ugerne op til påskemarkedet, ligeledes til særdeles overkommelige priser.
Tilføj kommentar