Påkørt indenom
Lørdag kl. 19.54 blev en 32-årig kvindelig bilist fra Gødstrup ved Herning påkørt, da hun svingede til venstre ad Blåhøj Kirkevej fra Sdr. Ommevej. Det samme gjorde en bagvedkørende bil, formentlig en sølvfarvet VW Polo, som tilsyneladende havde mere travlt end kvinden: Poloen overhalede kvindens bil indenom i svinget med det resultat, at de to biler snittede hinanden.
Til politiet har kvinden oplyst, at modparten kortvarigt så ud til at ville at stoppe, men derefter tilsynelandende fortrød og kørte fra stedet uden at give sig til kende.
Der skete ingen personskade, udelukkende begrænset materiel skade, men ikke desto mindre vil politiet gerne i kontakt med føreren af den sølvfarvede Polo, der har et registreringsnummer, som begynder med bogstaverne ”BY”.
Tilføj kommentar