På vej mod udsolgt – igen!
I maj sidste år lancerede Brande Borgerforening og Brande Handelsstandsforening i fællesskab en velkomstpakke, som tilflyttere til postnr. 7330 siden har kunnet afhente på biblioteket.
I januar var den første forsyning på 50 stk. udsolgt, og der blev derfor sammensat yderligere 75 velkomst-pakker. De er også blevet revet væk, så derfor forøger man nu antallet til 100.
Det er viceborgmester Preben Christensen, som også er medlem af borgerforeningens bestyrelse, der koordinerer indsamlingen af bidrag til velkomstpakken fra privatadressen på Tingskoven, og han har sat mandag d. 16. november som deadline for indlevering af bidrag til velkomstpakkerne.
Den første udgave af velkomstpakken indeholdt gavekort, gaver og rabatbeviser til en samlet værdi af over 10.000 kr. fra 39 lokale handlende og erhvervsdrivende, og i version 2 var både værdien og antallet af bidragydere forøget. Det betyder dog ikke, at der ikke kan blive plads til endnu flere denne gang.
Kommentarer
Er pakken møntet danske
Er pakken møntet danske statsborgere? Hope so.. Ellers er de poser vist hurtigt væk.
Tilføj kommentar