På ny sammenstød i chikane
Indsendt af Mikael Lund den tor, 17/01/2019 - 08:47
Onsdag kl. 18.04 skete der endnu engang et sammenstød i den ene af de tre trafikchikaner på Vejlevej. Denne gang var det ud for nr. 20, hvor en 55-årig mandlig bilist fra Brande, der kom kørende i retning mod bymidten, stødte sammen med en modkørende bil ført af en 21-årig mand ligeledes fra Brande.
De to mænd, der begge var alene i deres biler, blev kørt på skadestuen i Herning. Meldingen herfra var, at begge var slubbet med knubs og uden alvorlig personskade, så de kunne udskrives igen senere på aftenen.
For alle eventualiteters skyld valgte politiet at få udtaget en blodprøve på den 55-årige.
Tilføj kommentar