Overlever biblioteket?

Inden udgangen af marts bliver den del af bygningerne i Centerparken, der rummer den kommunale børnetandpleje og den kommunale administration rømmet. Til gengæld er der ikke noget, der tyder på, at de bygninger, der bl.a. huser biblioteket, musikskolen, museet og Lokalhistorisk Arkiv, skal rømmes foreløbig, hvilket kunne indikere, at den del af Centerparken måske alligevel overlever – i hvert fald i første omgang.

Til det siger Ikast-Brande Kommunes 1. viceborgmester, Simon Vanggaard Nielsen (DF), der også er formand for Børne- og undervisningsudvalget, at det afhænger af, hvilket forslag til en skole, bedømmelsesudvalget peger på:

- Hvis ikke det projekt, vi vælger, skal bruge biblioteksgrunden til den nye bygning, kan det være en mulighed at vente et stykke tid med nedrivningen af biblioteket og musikskolen. Det er dog ikke det, der kommer til at afgøre, hvilket projekt der vælges, understreger DF’eren, som oplyser, at man stadig er i gang med at sondere terrænet for mulige midlertidige placeringer.

Han bliver suppleret af borgmester Ib Lauritsen (V):

- Jeg har hele tiden sagt, at det var da optimalt, hvis ikke vi behøvede at genhuse biblioteket, men det er vigtigere, at vi får det rigtige projekt, så der må ikke være begrænsninger i det. Og vi skal have en plan klar, som kan bruges, hvis biblioteket skal genhuses i en periode.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul