Over Kælderen genopstår
Indsendt af Mikael Lund den tir, 09/03/2021 - 14:43

Mens mange andre butikker sidste mandag kunne åbne butiksdøren for første gang siden før jul, har en af Brandes ældste og mest kendte butikker, Over Kælderen, som ellers har haft mulighed for at holde åbent gennem hele perioden, endnu ikke haft åbent i marts. I stedet er butikken blevet tømt for varer, og vinduerne er blevet dækket til med brunt papir.
Det betyder imidlertid ikke, at det er slut med butikken, understreger malermester Jørgen Larsen, der ejer ejendommen på Storegade 44, hvor Over Kælderen altid har haft til huse.
- Der sker noget - butikken genopstår, fastslår han, men præcis hvornår og hvordan er endnu ikke faldet helt på plads.
Tilføj kommentar