Oldboys med overskud

Brande IF’s formand, Michael Koch (t.h.) kunne gå hjem med startkapitalen til klubbens nye rejsefond.

Selvom samarbejdet med Dansk Tractor Pulling blev en bekostelig affære, kom Brande Old Boys ud af 2015 med sorte tal på bundlinjen i modsætning til 2014, der gav et drønende underskud på 150.000.

Årsagen var dog dengang, at foreningen i løbet af året donerede i alt 300.000 kr. til etableringen af en kunstgræsbane på Brande Stadion, mens det faktisk må betegnes som lidt af en præstation, at afgående kasserer Peter Væsel på mandagens generalforsamling kunne præsentere et regnskab med overskud.

Samlet set kom parløbet med traktortrækkerne, som blev en enlig svale, til at koste BOB 65.000 kr., endda selvom bokseklubben gav afkald på deres honorar for at stille hjælpere til rådighed. Bortset fra denne skævert er det en økonomisk velpolstret forening, der så småt har taget hul på opvarmningen til det forestående 75 års-jubilæum, som fejres i slutningen af maj med bankospil, jubilæums-reception, opvisningskamp og jubilæumsfest på Hotel Dalgas.

Regnskabet udviste et plus på 57.000 kr., bl.a. fordi fodboldafdelingen for en sjælden gangs skyld gav overskud, og samlet set råder foreningen nu over en formue på godt 600.000 kr.

Til at holde styr på denne valgte forsamlingen Gitte Holt som afløser for Peter Væsel, der blev hyldet for sin indsats med stående applaus, mens der var genvalg til Dorthe Eriksen og Kent Brandt Thomsen, suppleanterne Ole Jessen og Nicolaj Eg samt revisorerne.

Læs mere i Brande Bladet onsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul