Og vinderen er:

Søndag blev den tredje internationale Street Art-festival i Brande afrundet med kåring af vinderne, og selvom "we are all winners", som formanden for dommerkomiteen, Erik Peitersen sagde, havde dommerpanelet, som udover ham selv bestod af Birgit Pedersen fra Aros og Bente Jensen fra Kunstpakhuset i Ikast, fundet frem til de tre flotteste værker.

Tredjeprisen gik italienske Vera Bugatti, andenprisen til Alina Orav fra Estland og førsteprisen til Ruben Poncia - hollænderen med den karakteristiske hat - der med fuld knald på farverne havde portrætteret sig selv i færd med at aflive en sekshovedet drage med en strålepistol.

Publikumsprisen gik til mexicanske Adry del Rocio, og havde der været en pris til den flittigste kunstner, var den uden tvivl tilfaldet hollandske Leon Keer.

Sammen med Marije Spelbos står han bag gavlmaleriet ved indkørslen til Fynbogården, og han var desuden en fjerdedel af kvartetten bag det næsten 300 kvadratmeter store 3D-maleri på p-pladsen ved Strømmen.

Grundet vejrforholdene torsdag og fredag måtte han bruge en del af lørdagen på at færdiggøre mega-maleriet, inden han kunne gå i gang med sit eget - som han naturligvis også nåede at blive færdig med.

Henrik Kraglund afsluttede på vegne af Lions præmieoverrækkelsen, der også omfattede en personlig gave til alle 12 kunstnere fra super-amatørfotografen Peter "Pan" Palshøj Pedersen, med at erklære Street Art-festivalen slut for i år, og det er den også - for kunstnerne. For alle os andre er den på sin vis først lige begyndt.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul