Nytårsvandretur på Harrild Hede
På søndag inviterer Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Harrild Hedes Venner og Naturstyrelsen på nytårsvandretur på Harrild Hede.
Igen i år inviterer Danmarks Naturfredningsforening (DN) i samarbejde med Harrild Hedes Venner og Naturstyrelsen Midtjylland på en frisk nytårsvandretur på Harrild Hede. I år foregår det søndag den 8. januar med start fra Naturcenter Harrild Hede. Turen ledes af skovfoged Hans Jensen, der vil føre deltagerne på en spændende tur langs Holtum Å, over Castenschiolds Hede og forbi Kaptajnsgården.
Undervejs er der flotte kig over ådalen, udsyn til hedeflader, hvidtjørnsletten og nyere skovplantninger. Turen går også forbi en række kulturspor som engvandingskanaler, akvædukt, Castenschiolds pryddysse og meget andet. Vandreturen varer ca. 2 timer.
Efter turen byder frivillige fra DN og Harrild Hedes Venner på en portion varm suppe.
Tilføj kommentar