Nye kræfter skal løfte traditionsrigt skjorte-brand

Connexion Ties nyansatte brand manager, Flemming Østergaard (t.h.), om her ses her sammen med Connexion Ties to ejere, Bo Egeriis (t.v.) og Johnny Andersen (bagest), har de seneste tre år været ansat hos Seven Seas Skjorter. Før det var han ansat hos Bosweel i 15 år

Flemming Østergaard tiltrådte 1. marts stillingen som brand manager hos Brande-virksomheden, Connexion Tie. Hans rolle bliver at løfte det traditionsrige skjortebrand, Angli og således også forbedre Anglis position indenfor både profil- og detailbranchen.

Siden opkøbet af Angli i 2015 har Connexion haft den vision, at skjortefaconen skulle passe til alle, så man som kunde er klædt ordentlig på. Den vision er stadig aktuel, men Angli-brandet står også overfor en makeover. På produktudviklingen skal der ske en ekspansion, som vil kunne tilføre nye og spændende designs. Denne proces vil være med til at understøtte Connexion Ties ønske om en udvikling af Angli-brandet til profil- og detailbranchen.  

For at muliggøre denne ekspansion har man pr. 1. marts ansat Flemming Østergaard, der med over 30 års erfaring fra tekstilbranchen vil sætte endnu mere gang i skjortesalget til profil- og detailkunder. Her vil den nye brand manager sætte sit præg på et nyt skjortekoncept til detail-og profilbranchen.

- Jeg ser meget frem til at blive en del af Connexion Tie. Med min baggrund og mangeårige erfaring indenfor salg og produktudvikling i herretøjsbranchen ser jeg det som en spændende opgave, hvor jeg vil gøre mit for at tilføre yderligere vækst til firmaet og samtidig opretholde et godt samarbejde på profilmarkedet og i detailbranchen. Jeg ser mig selv som lidt af en skjorte-nørd, og her vil jeg i den grad kunne fortsætte min passion for at komme til at arbejde helt ned i detaljen i denne stilling, lyder det fra Flemming Østergaard.

Hos Connexion Tie er man også rigtig spændt på det nye tiltag og ser positivt på fremtiden:

- Hvis vi skal kunne sætte vores præg på profil- og detailbranchen, skal vi tilføre noget nyt, og med ansættelsen af Flemming er vi sikre på, at det kan være med til at bidrage positivt til udviklingen. Flemming kommer med en stærk baggrund og erfaring, som bakkes op af et enormt stærkt netværk. Hans produktkendskab og høje kvalitetskrav matcher utrolig godt med Connexion Ties, og vi er derfor meget spændte på fremtiden, siger den ene af Connexion Ties to indehavere, Bo Egeriis.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul