Ny broccoli-sort fra Axel Månsson: Bimi

Bimi broccoli har vundet indpas på flere danskeres middagstallerkener. Derfor har det længe været et stort ønske for Bimi broccoli at producere den unikke variant af broccoli på dansk jord. At dyrke Bimi broccoli kræver en helt særlig proces, og den opgave har gartner Axel Månsson, der har dyrket grøntsager til danskerne i over 40 år, taget på sig.

Bimi broccoli er fyldt med både A-, B- og C-vitaminer og andre næringsstoffer, der gør den til rig energikilde. Den hører til de langstilkede broccoli, men modsat de almindelige broccoli, kan hele Bimi broccolien spises fra top til bund, hvorved man kan udnytte hele grøntsagen og alle vitaminerne. Bimi broccoli har været på det danske marked siden 2016 og er blevet en eftertragtet grøntsag blandt danskerne. Fra april sidste år til marts i år er salget steget med over 64 % sammenlignet med året før.

Derfor er Theresa Richards, Marketing Manager hos Bimi broccoli, nu glad for at kunne tilbyde danskerne muligheden for at kunne vælge lokalt produceret og økologiske Bimi broccoli.

- Det har længe været et ønske for os at producere Bimi broccoli på dansk jord, men det kræver de helt rigtige forhold i jorden og i produktionsprocessen, for at opnå den høje kvalitet og den lækre smag, som vi aldrig går på kompromis med. Men det kan vi heldigvis tilbyde nu, i samarbejde med Månsson, fortæller Theresa Richards.

En produktion, der kræver særlig opmærksomhed

For at opnå den ønskede kvalitet, har Månsson i Brande testet Bimi broccoli i et år og med flere forskellige plantninger. Axel Månsson er kendt som en af de mest innovative producenter af økologiske grøntsager i Skandinavien, og det var netop Axels og hans teams erfaringer, der fik ham til at sige ja til at dyrke Bimi broccoli.

- Bimi broccoli bliver produceret økologisk på friland under åben himmel. Det betyder, at vi skal holde særligt øje med udviklingen, hvor vi dagligt tjekker dem. I den økologiske produktion er vi nemlig underlagt naturens luner, og derfor er et dagligt tilsyn nødvendigt igennem hele sæsonen for at sikre god vækst og den bedste kvalitet. Heldigvis har naturen været med os i år, udtaler Axel Månsson.

Når Bimi broccoli er klar til høst, bliver de håndplukket fra marken. En helt unik ting for en Bimi broccoli er, at der modsat andre broccolityper, kan høstes flere gange på samme plante.

Allerede fra den kommende uge forventes de første danskproducerede, økologiske Bimi broccoli at være at finde på hylderne i Føtex- og Bilka-butikker landet over.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul