Cup med dobbelt X-Factor
Indsendt af bbadmin den lør, 05/07/2014 - 22:40
Arrangørerne af årets BIF-Cup havde på forhånd annonceret stand-up og en overraskelse som underholdning mellem de 2 VM-kvartfinaler, der blev vist på storskærm i Præstelundskolens gymnastiksal lørdag aften.
At stand-upperen var Dan Andersen var ingen hemmelighed, men det var den lokale X-Factorfinalist, Henriette Haubjerg Nielsens efterfølgende optræden til gengæld.
Ikke nok med det: Hun havde fået selskab af endnu en X-Factor-deltager fra den unge kategori, Fie Winther.
Efter deres fælles optræden for de ældste cup-deltagere fortsatte duoen til Ungdomsskolen og gav endnu en optræden ved de yngste deltageres sodavandsdiskotek - endda ganske gratis som en gestus overfor hjembyen.
Tilføj kommentar