Veteranflytræf på Svæveflyvecenter Arnborg
Den verdensomspændende interesseorganisation for historiske svævefly, The Vintage Glider Club, holder sit 42. Internationale Rally på Svæveflyvecenter Arnborg i perioden 2.-12. august. Det er første gang, rallyet holdes i Danmark.
Arrangør i år er Dansk Svæveflyvehistorisk Klub og Dansk Svæveflyver Union i forening. Der forventes deltagelse af op til 100 velbevarede historiske svævefly fra 1930’erne og fremad med i alt omkring 300 piloter og ledsagere fra 15-20 nationer.
Rallyet tjener som manifestation af og støtte til det flyvehistoriske bevaringsarbejde, der allerede har fundet sted i Vintage Glider Clubs 40-årige og Dansk Svæveflyvehistorisk Klubs 25-årige virke. Udviklingen af svævefly har været banebrydende for anvendelsen af nye materialer og aerodynamiske virkemidler, der i dag anvendes i store passagerjetfly og har bidraget til forståelse af meteorologiske fænomener.
Læs mere i Brande Bladet onsdag.
Tilføj kommentar