Skifter småkagerne ud med køkkener

Den 1. september tiltrådte 50-årige Erik Høj fra Brande som ny administrerende direktør for køkkenproducenten Designa med hovedsæde i Kjellerup. Erik Høj kommer fra en stilling som kommerciel direktør hos Kelsen Group i Nr. Snede, hvor han de seneste fem år har haft det globale ansvar for alle salgs- og marketingaktiviteter.
Sidste år blev Kelsen Group solgt til den amerikanske fødevaregigant Campbell Soup Company.
Erik Høj har en HD i afsætning og har tidligere været administrerende direktør hos Zone Company i Viborg, markedsdirektør hos Royal Unibrew og vice president for salg og marketing hos Lego. I løbet af karrieren har blandt andet stået bag flere større organisatoriske forandringsprojekter i ind- og udland, og det er hans kommercielle og strategiske kompetencer, der skal gøres brug af i den igangværende udviklingsproces i Designa.
Designas 2013-regnskab udviste et underskud på 7,9 mio. mod et minus på 23,8 mio. kr. i 2012. Den positive indtjeningsudvikling fortsætter i 2014, og det er resultaterne af den igangværende turn around-proces, som Erik Høj nu er udset til at fortsætte.
Erik Høj erstatter Designas tidligere adm. direktør Jens Lange, som fratrådte i starten af juni. Siden har virksomheden i en periode stået uden topchef.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul